Hej alle smukke børn.


Siden sidst jeg skrev, er der faktisk sket meget. Jeg er jo blandt andet fyldt 20 år i søndags!! Nu skal jeg for alvor til at tænke som en voksen - det magter jeg ikke rigtig. Jeg holdt fødselsdag med familien om fredagen, hvor jeg fik nogle gode gaver; En ramme med nogle søde billeder af mig og min søster da vi var små samt en tegning i midten af rammen, en creme kun af naturprodukter af Vibeke (min fars kæreste), "Ice Age 3" af Jens (min mors mand) og et spejlreflekskamera; Nikon D3100 af dem alle sammen. Det var en hyggelig aften med god mad og gode gaver.
Om lørdagen var jeg til min venindes 18 års og det var også en supergod aften, hvor jeg selvfølgelig skulle have 20 shots, da klokken var kvart over 12. Vi blev begge fejret med manér.
Søndag fejrede jeg med at gå ud og samle ind til Dansk Flygtningehjælp med min veninde, Sabrina! Det var hundehamrende koldt, men det var hyggeligt - og så har man det jo godt med sig selv bagefter! ;) Vi fik samlet ca. 700 kr. ind! Resten af dagen lå jeg og sov i en alt for kort sofa, mens jeg så disney channel og drak cola.


Nu lidt til nogle følelser.
Jeg ved ikke rigtig hvad der sker. Her på det sidste er jeg begyndt, at få nogle mærkelige vredesudbrud, hvor jeg er nødt til at afreagere ved at slå eller sparke til et eller andet. F.eks. den flyttekasse jeg har stående på mit værelse har fået et par spark den sidste uges tid. Disse vredesudbrud kommer lige pludselig, hvor jeg står og er en smule forvirret bagefter, over hvad jeg lige har tænkt eller følt.
Jeg forstår det ikke - jeg ville bare ønske, at de gad at gå væk, så jeg kan blive glad igen.


Her er der en bunke billeder, som er taget med mit nye spejlrefleks:

jeg oplevede noget meget mærkeligt i går.
i går aftes fik jeg en følelse af angst.
min mor og hendes mand, jens, stod ude på gangen, udenfor mit værelse og snakkede, mens jeg sad og lavede lektier. jeg kunne høre deres stemmer og de blev bare højere og højere og jeg kunne slet ikke koncentrere mig om at læse. til sidst tog jeg mig til hovedet og hviskede "hold kæft, hold kæft" til mig selv - i refleks, fordi stemmerne simpelthen var så høje og uoverskuelige. da der endelig blev stille, begyndte jeg at græde - helt uden at vide hvorfor. jeg kunne bare ikke lade være. jeg kunne heller ikke stoppe. da jeg endelig fik kontrol over mine ukendte følelser, tænkte jeg at et bad nok ville hjælpe, men så snart jeg kom ud på badeværelset og så mig i spejlet, begyndte jeg igen at græde og hulke, mens jeg bare stod og kiggede på mig selv. og jeg vidste igen ikke hvad fanden der skete. jeg græd også i badet og bagefter, da jeg kom tilbage til værelset.
det var en virkelig underlig aften og jeg fatter ikke, hvad det var der skete. følte mig bare pludselig så ensom og forladt. 

Forandring fryder

jeg har brug for forandring.
..for at skabe nye billeder og nye landskaber i mit liv. jeg har brug for, at kunne udvikle mig, som jeg vil - ikke som andre vil have mig til at gøre. jeg har brug for at ændre mine omgivelser og mit liv - før mit liv ændrer mig. 
jeg har brug for at udvide min horisont. jeg er træt af at se de samme ansigter hver eneste dag - træt af, ikke at kunne sige til mine venner, at jeg har det skidt.. eller er super glad. Er det så virkelig venner?
jeg har brug for at snakke med nye mennesker, så de kan medvirke til at give mig nye erfaringer, nye ønsker, nye venskaber.. nye minder.
giv mig et pust.. et skub. jeg er klar.

Og så får i også lige traileren fra den bedste,

sødeste og smukkeste film i hele verden.

Jeg så den for første gang i dag, og jeg

begriber ikke at jeg ikke har set den før.

Efteråret er her. Det er min yndlingstid på året - i hvert fald udseendemæssigt. Jeg glæder mig også til sneen kommer. Det skulle blive endnu værre i år end de sidste to år, så koldt bliver det dog. Men sne er så smukt og jeg har haft gode oplevelser med sne på nederen dage, hvor det har fået mig i godt humør! Så vinter er nok min yndlingsårstid. 


Når men i dag fik jeg en åbenbaring. Eller hvad man kan kalde det.... Når man opretter sin facebookprofil, bytter man sit liv for det. I dag kom jeg til at tænke på at det nok er på tide at jeg bytter tilbage igen... og får et liv. Så efter ferien (altså den 23. eller 24. oktober) sletter jeg min facebookprofil. Eller deaktiverer den, som det jo hedder nu til dags.
Det kan sagtens være at jeg opretter den igen, who knows? Men nu vil jeg i hvert fald prøve det.
Noget der dog bekymrer mig lidt er at jeg så ikke kan lægge blogindlæg derud, så det kommer nok til at tage en del længere tid at få fremskridt med min blog.

Mig, vinteren 2010-11. 

Fotograf: Min lillesøster, Isabella Melhof-Pedersen.

Mystisk drøm

Jeg cykler. Det føles som om jeg cykler med lynets hastighed, men det er nok bare en følelse. Der er et hegn på min højre side og en skov på min venstre. Skoven er mørk og dyster, så jeg kigger efter en åbning i hegnet, men der ser ud til at være lang vej igen. Jeg har cyklet i en evighed - i hvert fald hvad der føles sådan. Pludselig ser jeg en løbende person længere fremme, men uden at stoppe passerer jeg ham bare. Jeg cykler videre. Jeg når ikke at opfange hvad der sker før jeg ligger på jorden, med ansigtet mast ned i gruset. En sten må være faldet ind i hjulet, men jeg er ikke sikker. Jeg hører skridt komme nærmere. Jeg kigger op. Det er den løbende person fra før, der har indhentet mig. Personen begynder at tale til mig. Jeg hører tydeligt hans stemme, men jeg kan ikke tyde nogen af hans ord. Jeg kan ikke lade være med at frygte lidt at han vil voldtage mig. Han tager fat i mine arme og hjælper mig op at stå. Nu forstår jeg hvad han siger. Han spørger om jeg er okay og jeg nikker, selvom det gør ondt i hele min krop. Vi sætter os på stien ved siden af hinanden. Vi taler i lang tid om alt muligt. Jeg kan ikke huske hvad helt præcis, men jeg husker at det var en kort, men hyggelig stund.
Efter et par timer eller sådan noget, rejser jeg mig op og fortæller ham at jeg nok hellere må cykle videre. Jeg sætter mig op på cyklen, takker ham for hyggen og snakken og jeg sætter gang i pedalerne. Jeg cykler videre. Det er tusmørke, så jeg er nødt til at anstrenge mig for at kigge efter en åbning i hegnet. Der går endnu en evighed. Pludselig ser jeg en stor gruppe mennesker. Jeg cykler hen til dem, for at spørge om de ved hvordan man kommer ud herfra. Men inden jeg når at spørge, ser jeg én jeg har set før. Jeg går hen til personen jeg sad og snakkede med for flere timer siden med irritation i hele kroppen over at jeg åbenbart har cyklet i ring hele tiden. Jeg spørger ham om hvordan man kommer ud herfra, men han svarer ikke. Han fortæller mig bare at jeg skal blive og feste med ham og hans venner. Han giver mig en øl og jeg tager glædeligt imod den. Jeg tænker at jeg ligeså godt kan have det sjovt og nyde den her aften, som den sidste sjove begivenhed i mit liv, nu da jeg højst sandsynligt skal ende mine dage i den her labyrint. Jeg har det sjovt og snakker med alle muligt fremmede personer. Det går op for mig at jeg faktisk er den eneste pige, og det kan jeg ikke lade være med at grine lidt af - jeg ved ikke hvorfor. Festen begynder så småt at gå død. Alle ligger oven i hinanden med en øl i hånden og griner fjoget. Jeg ligger mig væk fra de andre, dog også med en øl i hånden. Jeg kigger op på stjernerne og tænker at det er stort, at jeg kan se stjernerne herinde fra, selvom jeg ikke kan finde en udvej. Jeg beder ligeså stille til at dem jeg elsker, også kigger op på himlen i dette sekund og tænker på mig, ligesom jeg tænker på dem.
"Jeg er nu ked af at jeg ikke har nået at se jer en sidste gang." Siger jeg, hvorefter jeg lukker mine øjne og falder i en dyb dyb søvn.


Det her er uden pis alle detaljer fra en drøm, jeg drømte her forleden. Hvad mon den betyder? Den var lidt underlig og jeg havde en mærkelig følelse da jeg vågnede. 

Lad mig prøve igen

Jeg forsøger mig igen med rygestoppet. I dag har jeg slet ikke røget og det er hårdt nok, så jeg glæder mig til at se hvornår jeg bukker under.
I det mindste har jeg min storebror som forbillede. Han har fortalt mig at efter et par uger er tilfredsstillelsen af ikke at ryge den der smøg større end rent faktisk at ryge den. I hope he's right.


Jeg har været på Ærø igen i weekenden. Min veninde, Pelle, holdt fødselsdag med hendes veninde Mette! Det var super hyggeligt! Jeg havde i hvert fald en supersjov aften. Jeg havde dog ikke spist så meget, så jeg sad på toilettet på baren Miss Sophy og brækkede mig i over en time. Hæhæ, der kan man se. Men bagefter dét, var jeg klar igen til fææææst.


Jeg har tænkt mig at købe nye stretch i morgen. Min stretch er nu på 8 mm og vil have den op på 12, så disse stretch vil jeg købe i morgen:

Disse regner jeg i hvert fald med at købe. Skal nok lige tænke mig lidt ekstra om og vende det med et par venner, for der er så mange flotte.

Når følelser ikke kan kontrolleres

Jonas Bjerre har en vis tendens til at røre mig helt ind i det inderste af min krop og min sjæl, hver eneste gang hans tekster og stemme klinger i mine ører.

Jonas Bjerre er intet mindre end fantastisk smuk.

Jeg vil ud og rejse. Nu. Ud og gøre en forskel.
Nogen gange, når jeg sidder på skolebænken eller sidder hjemme hos min far og ser disney channel. Eller når jeg sidder og ruller op og ned på startsiden af min facebook-profil. Eller når jeg om fredagen gang på gang kører mit dankort igennem utallige kortautomater i byen.
Når jeg tænker på disse tidspunkter, så føler jeg virkelig at jeg har spildt min tid. Ikke fordi det er helt almindeligt tidsfordriv, men fordi jeg vil ud og opleve ting og sager, få luft til hjernen. Gøre en forskel, der hvor jeg kan. Jeg vil have mit eget syn på denne store kugle, vi kalder for verden. Jeg vil være fri til at gøre det. Gøre som jeg vil, udfolde mig som jeg vil, bestemme over mit eget livssyn.
Er det for meget forlangt?

Når, men vores første AT-uge i 2g er begyndt. Vores overordnede emne er aktiv ferie og fagene er Naturgeografi og idræt. Jeg er i gruppe med Michelle, Ditte og Sanja og vores emne er blevet til Roskilde Festival! ;) Det skal nok blive sjovt, selvom i dag var 1. dag ud af 5 og vi er næsten færdige. Yes yes. Det ér jo almen tidsfordriv.

Irritabel

Ja altså...
Lige for tiden bliver jeg rigtig hurtigt irritabel over mine venner. Eller dvs. jeg føler mig ret meget udenfor i alle sammenhænge. Føler mig ikke rigtig tilpas og med i "fællesskabet" og når jeg hentyder det er de nogen gange ret kolde overfor mig. Jeg føler de har det meget bedre med hinanden end de har det med mig.
- Jeg gider ik rigtig være totalt emo, vel? Men det er jeg altså lidt i dag. Deal with it.

Bekendelse

Jeg har ledt efter så meget, jeg ikke kan finde. Jeg har sagt så meget, jeg ikke kan forstå. Jeg har så meget, jeg ikke kan. Jeg har ledt så meget, jeg kan. Jeg har sagt så meget, jeg kan. Men det hjælper ikke.
Og jeg har tænkt så meget, jeg ikke kunne lide og følt så meget, jeg ikke kunne udtrykke. Jeg har talt med så mange, der ikke forstod mig. Jeg har tænkt på og ledt efter så mange, der ikke kendte mig, ligesom jeg har følt så meget for så mange, der ikke følte noget for mig. Jeg skriver så meget, jeg ikke ved hvad er. Jeg ved så meget, jeg ikke kan skrive. Og jeg ved så lidt, jeg gerne ville vide. Jeg ved så meget, jeg ville ønske jeg ikke vidste. Jeg er ikke det jeg ville være, men heller ikke det andre vil have mig til at være. Det jeg vil være, ved jeg ikke hvor er. Det jeg vil finde, ved jeg ikke hvor jeg skal lede efter, men når jeg leder efter det finder jeg altid noget, som andre har ledt efter uden at finde. Jeg har så meget jeg ikke vil have. Jeg har ikke så meget jeg vil have. Jeg er ikke det jeg tror jeg er, men jeg tror ikke at jeg er noget andet af den grund. Det hele kommer i sidste ende ud på ét,
og egentlig er jeg meget godt tilfreds med dét.

      Min kat, Vivaldi.

Livets hastighed

Knuser uret

med mine tanker

- jeg lever kun

med livets hastighed

Skifter hurtigt

til ny forklædning

- jeg behøver forandringer

med livets hastighed

Danner kontrast

behøver ingen camouflage

- død og træt af

ikke at være mig selv

Skifter farve

anarkistisk kamæleon

- kaster masken

ændrer leveform

Mit sind

gror ud af mit hoved

- skiftede sind

efter at have været død

Endelig

det lader til at jeg ved nu

- at jeg ikke har

et uforgængeligt selv

Hvem ved

ved hvad ens selv er lig?

- jeg er ligeglad

skaber selv mit selv

Skifter fart

jeg har brug for fartskift

- jeg ændrer mit liv

før det ændrer mig

Rødt liv pt. 2

Det lykkedes.
Efter 10 år med blå regering, er det endelig lykkedes os at få den røde farve tilbage.
Jeg har faktisk stadig ikke helt fattet det. Og i går, da det skete, var jeg helt overvældet og glad og fik tårer i øjnene af glæde. Det var en helt fantastisk følelse af at tro på at Danmark rent faktisk godt ville kunne komme tilbage på rette kurs igen.
Og tænk at min første stemme nogensinde rent faktisk har haft så stor betydning?

Dette var min reaktion,

da Rød vandt valgkampen.

Denne sang giver pludselig bare så meget mening!

Og desuden glæder jeg mig utrolig meget til at se hende

i Næverly Hills den 7. oktober.

Jeg tror på et nyt og bedre Danmark.
- Hellere en Thorn i øjet, end en Løkke om halsen.

Superhyggelig dag ender i kaos

I dag, da jeg cyklede hjem fra byen af, fik jeg følelsen af at være alene. Ikke ensomhed, bare følelsen af at være den eneste person, der eksisterede i verden. Det var ikke nogen dårlig følelse. Den var bare underlig og befriende. Det eneste jeg kunne høre var mit eget åndedræt, der blev mere og mere forpustet, afhængig af hvor hurtigt jeg kørte, og vinden der susede forbi mine ører.


Jeg har haft en superhyggelig dag. Jeg var sammen med Sabrina hele eftermiddag. Vi fik snakket en del, men jeg var nødt til at lave spanskopgave hjemme hos hende, fordi den skulle afleveres her til aften. Sidst på eftermiddagen cyklede jeg ned i byen, for at mødes med nogle af de dejlige tøser fra min klasse. Vi skulle nemlig spise lækker sushi, men vi blev kun halvdelen af hvad der var meningen. Dog kom der en til efter spisningen, hvor vi tog i biografen og så crazy stupid love! Den var super god og sjov. 
Når, men bagefter var det meningen at jeg lige skulle cykle forbi Sabrina på vej hjem, så jeg kunne hente min macbook, men der var slukket lys på hendes værelse, så gik udfra at hun sov. Efter at jeg havde ringet og skrevet til hende på livet løs, besluttede jeg mig for at give op og cykle hjem til min far, så han kunne køre mig hjem til min mor. Lige da jeg var nået hjem til ham, ringede Sabrina tilbage og det viste sig at hun slet ikke havde sovet, men bare ikke havde været på sit værelse. Når, men jaja. Så kørte jeg hjem til hende igen, for at hente min mac og derefter blev jeg så kørt hjem til min mor. Nu troede jeg ligesom at jeg kunne komme hjem og slappe af, men nejnej. Så snart jeg var kommet ind af døren, tabte jeg min mac og kom til at træde på den bagefter, så den fik en ordentlig bule. Så galt kan det da gå!!!!!!! Nu må jeg se om den kan blive lavet. I hope so.


Når, men er da også lige faldet over noget tøj på asos, som jeg bare MÅ eje......når jeg engang bliver millionær altså:

I får da også lige traileren til crazy stupid love:

When I grow up

Jeg har gået her på det sidste og tænkt på om jeg skulle blive forfatter når jeg bliver stor?
Jeg elsker at skrive historier, selvom jeg dog ikke gør det så tit. Jeg er også begyndt at blive inspireret til at skrive, hver gang jeg læser en bog og jeg får hele tiden idéer til en historie ;) Og som forfatter kan man arrangere sin tid rigtig godt, så man både har tid til familie og arbejde uden problemer. Det eneste jeg frygter er at jeg vil få skriveblokader...
Oprindeligt ville jeg jo gerne være bartender eller tjener, men har dårlig ryg, så det ved jeg ikke om jeg vil kunne klare i længden. 

Emma Watson - er hun ikke sød? 

Det er svært at sige farvel

Jeg har været så uheldig i dag.
Jeg har for det første fået min første parkeringsbøde på 510 kr. fordi jeg glemte at sætte den fandens P-skive. For det andet, var der en modkørende lastbil, som ville lege med sten og derfor smed en stor sten ned på min forrude og der kom en stor flænge og det var så langt nede, at hele ruden er nødt til at blive udskiftet, hvis den skal reddes. Der gik sådan ca. under 5 minutter mellem de to ting.
Tilgengæld kan jeg trøste mig med at jeg har haft den hyggeligste dag med mine to veninde, Sofie og Sabine. Vi lavede lækker mad sammen og så tøsefilmen: "Mean Girls", haha. Det var superhyggeligt. Jeg elsker sgu de to.
Ulempen ved det hele var at al tiden jeg brugte med de to tøser, kunne jeg ikke lade være med at tænke på at det ville være sidste gang jeg så Sofie inden hendes afrejse til Portugal, hvor hun skal bo i 10 måneder. Hun er som en søster for mig og jeg elsker hende så utrolig højt, at det gør helt ondt at tænke på. Jeg græd ikke da jeg krammede hende farvel, men da jeg satte mig ind i bilen og kørte væk. Da jeg kørte rundt om hjørnet og ikke kunne se hendes hus mere. Da fyldtes mine øjne med saltvand.
Vi ses om 10 måneder, min skat.

Så smuk en sang. Så fantastisk en film!

Livet er mærkværdigt

Katherine Moennig, skuespiller

Jeg har set hende i "The L Word"

Jeg er i gang med en serie, der hedder "The L Word", hvor Katherine Moennig spiller Shane. Hun er sindssygt sexet og virkelig flot. Jeg elsker hende, hun er så sej og sød!

Kender du det, når man bliver såret af en person, men efter noget tid finder ud af at det faktisk ikke er det at blive såret eller blive droppet, der har gjort mest ondt? Men at det faktisk er det at føle sig dum og rigtig ydmyget, der faktisk gør én mest vred og ked af det? 

Det gik op for mig her forleden, da jeg gik en aftentur med musik i ørerene. Det var på en måde en god åbenbaring, men også ikke speciel rar.

Når, men det har virkelig været nogle mærkværdige dage her på det sidste. Det er slet ikke til at beskrive, de har bare været.... underlige. Mødte blandt andet Alex fra min efterskole i Næstved her den anden dag, fordi han skulle spille med sit band. Lige pludselig var han der bare - og han bor altså på Amager og har ikke set ham i meeeeeget lang tid. Og så har jeg bare oplevet nogle andre underlige ting. Men sådan er det jo. 

Jeg vil gerne gøre mit stretch større, men er i tvivl om hvor stort. Det er på 8 mm. nu og oprindeligt ville jeg gerne op på 12, men nu er jeg kommet i tvivl om jeg skal nøjes med 10 mm? What to do, what to do. Og der findes så mange flotte jeg gerne vil købe. Farvel økonomi, once again.

Hvad har du på hjerte?

Indlæg uden titel

I går aftes kom jeg hjem fra en super hyggelig weekend på Ærø, hvor jeg besøgte min efterskoleveninde, Pelle og mødte hendes meget cool venner. Fredag, da jeg ankom på Ærø omkring kl. 00:00 tog vi i byen og hyggede os der et par timer. Lørdag var vi inviteret til 2 fødselsdage, først hos Pelles bedste venner, hvor vi fik lækker mad osv. og derefter tog vi op på noget, der hed Solkrogen. Derefter tog Pelle hjem og sov, mens jeg tog videre i byen med nogen af hendes venner. Det var hyggeligt nok, på trods af trætheden.

I går på vej hjem, skulle jeg vente i en time på Færgen og så stod jeg og spejdede ud over vandet, mens jeg lyttede til musikkens toner i mine ører. Jeg blev fuldstændig opslugt af naturen og vinden. Alle mulige følelser susede igennem mit sind; Vrede, skønhed, kærlighed, sørgmodighed. Alle de følelser jeg har gået og kæmpet med det sidste lange stykke tid. Det var en underlig blanding og alligevel kunne jeg ikke lade være med at tænke: "Hvor er her smukt." og lade musikken blande sig med mine tanker.

3. skoleuge er lige startet og jeg har stadig 0% fravær, som den eneste af mig og resten af min klike! Jeg har faktisk ikke oplevet en dag endnu, hvor jeg har følt den var uendelig lang, fedt nok at jeg da kan lide skolen.

De bliver da også bare smukkere og

smukkere for hver gang jeg kigger på dem.

Nu sidder jeg her.

Klokken er 01:57 om natten og jeg kan ikke falde i søvn. Jeg var ellers så træt, men der kom lige noget i vejen for min søvn, så nu sidder jeg her.

Nogen gange ville jeg ønske man bare kunne trække et stik ud når man havde lyst og så bare sove. Jeg hader de nætter hvor man ligger i flere timer, hvor man bare stirrer ud i luften og tænker: "Kom nu, fald i søvn...." sådan en nat og tanke er jeg lige nu i færd med. Det er skide irriterende. Derfor tror jeg mit foreslag ville være smart og alle ville være glade for det. Eller mit-og-mit foreslag... Tror ikke jeg er den første, der tænker på det.

I morgen skal jeg i skole - og skal møde kl 08:00, men magter det ikke rigtig. Jeg er desværre nødt til det, så jeg ikke får fravær allerede under 2 uger inde i 2g.

Alkohol og hverdag

Jeg hader alkohol - bogstaveligtalt hader jeg det.

Det kan godt være jeg selv kan lide at drikke i weekender og nogen gange i hverdagene, men det ødelægger bare så mange menneskers liv. Nogle drikker sig ihjel, enten pga. trafikuheld, eller også fordi det æder deres hjerne og gennemtæsker deres lever. Andre lever med alkoholiserede forældre, hvor de måske er voldelige, eller bare fraværende og ikke opfører sig som forældre. Det synes jeg virkelig er synd og ufedt.

For det meste prøver jeg bare at overse det og tænke: "Hallo, hvis jeg må drikke, må voksne vel også." men det er bare ikke det samme når det bliver så alvorligt, som det kan blive.

Udover disse ubehagelige tanker, har det været en meget fin dag. Jeg fik 2 moduler tidligere fri, så har kun haft spansk og biologi - 2 fag jeg synes meget godt om. Og jeg har kun få lektier for til i morgen.

Men det er da ellers blevet varmt igen, hva'? Det var ellers begyndt at blive pisse koldt. Jeg håber tilgengæld det vil sne ligeså meget som de to foregående år. Det er så smukt! Men jeg synes lige vi skal ind i vintermånederne først - trods alt. 

I morgen skal jeg se mine to bedste veninder, Josefine og Sabrina. De skal se min fars nye killing, Rosina (mit kaldenavn til den: Rosinen) og det glæder jeg mig til! Hun er så smuk og sød. 

Nå, men efter næsten 2 uger i skole er jeg endnu ikke blevet skoletræt og jeg har stadig 0% fravær. Hurra for mig - eller hvad man siger. Nu må vi se hvor længe dét holder!

Traileren til "Scott Pilgrim vs. The World"

Denne film lånte jeg af min ven Ipsen og den er faktisk virkelig god og mega awesome lavet! Se den og få dig et godt grin ;) Og så er Michael Cera så sød og dejlig i den..

På disse tre billeder er der min fars nye lille killing.

Den hedder Rosina, men jeg kalder hende Rosinen.

Hun er så dejlig.

Forvirring er noget underligt noget

Her på det sidste har jeg været i lidt nederen humør. Jeg er forvirret over mange ting.

Forvirring er noget underligt noget. Man kan ikke rigtig finde ud af om man føler det ene eller det andet, om man skal gå den ene eller den anden vej. Hvordan kan det være men ikke kan føle hvad man selv føler? Det er jo éns egne følelser, noget man selv har på hjerte, noget, der gemmer sig i sit eget sind. Hvorfor kan man så ikke sætte ord på det, eller i mit tilfælde lige nu, slet ikke vide hvad det er for en følelse?

Forvirring er noget underligt noget.

"In this time of fear
When prayer so often proves in vain
Hope seemed like the summer birds
Too swiftly flown away
Yet now I'm standing here
My heart's so full I can't explain
Seeking faith and speaking words
I never thought I'd say"