Wednesday 21 December 2011

Svagheder

Jeg har en hvis svaghed for Oh Land. Det må jeg godt nok sige...
Jeg synes hun er sindssygt cool og fascinerende!


Det er disse sange og musikvideoer, der virkelig har fanget min opmærksomhed:

Tuesday 20 December 2011

Kort hår


Jeg er blevet korthåret.
Det var allermest fordi jeg var træt af mit halvrøde hår, der havde lange udgroninger und so weiter. Så jeg vil starte forfra med mit hår og have min naturlige, kedelige, kommunefarvede hårfarve i en stund. Måske får jeg sidecut igen, når det bliver lidt længere, måske beholder jeg det kort, måske vil jeg bare have det bliver langt. Well, i don't know. Éns stil forandre sig jo hele tiden.

Monday 19 December 2011

Teknologi = idioti

Som overskriften nok udtrykker, så hader jeg teknologi.
Faktisk når jeg siger det, så føler jeg mig en smule dobbeltmoralsk. Normalt er jeg nemlig ikke til dyr teknologi. Min computer skal bare kunne fungere nogenlunde til skolearbejde og min telefon skal bare kunne ringe og skrive. Men alligevel har jeg en MacBook Pro, som jeg elsker super højt. Den er min baby! Og jeg vil nu også gerne have en iPhone, lol, eller... dvs. den idé er jeg gået lidt fra igen. Den passer ikke rigtig til mig. Men dybest set, hader jeg teknologi. Hvorfor skal vi ødelægge denne smukke verden med alt vores kunstige bras? Jeg ville langt hellere bo i en indianerstamme for mange tusind år siden, hvor man måtte kæmpe for at overleve og hvor alt bare betød noget.
Prøv lige og tænk på, at teknologien begyndte ved at én eller anden i urtiden opfandt ilden?
Sikke en idiot!

Wednesday 14 December 2011

i'm nobody! who are you? are you nobody, too? then there's a pair of us - don't tell! they'd banish us, you know. how dreary to be somebody! how public, like a frog to tell your name the livelong day to an admiring bog!

Monday 12 December 2011

Copenhagen is all i need....

Hej derude, i vinterens kulde.


I må undskylde, at jeg skriver så sjældent i øjeblikket, men det er fordi jeg ikke gider skrive negative ting hele tiden og min hverdag er så kedelig, så der sker sjældent noget positivt. Men i går var jeg i København med Sabrina! Den dag gav mig liv og positiv energi igen! Hold da op, det var hyggeligt. Vi startede ud på staden, for at se julemarkedet. Der var så mange flotte ting. Desværre var de ting, jeg ville købe til julegaver, lidt for dyre.
Bagefter tog vi i biffegrafen, for at se "Johnny English 2: Reborn!" - Min anmeldelse: HAHAHAHAHAHAHA!!!!!! Lige vores humor. Den var virkelig sjov og plat - på den gode måde. Rowan Atikinson never goes old! Et minus var dog, at vi spiste slik. Alt for meget slik. Alt alt ALT for meget slik. Hold da op vi fik kvalme. Og bagefter skulle vi ud og spise på Riz Raz! Min første gang - og var positivt overrasket! Havde høje forventninger og blev absolut ikke skuffet! Det var super lækker mad! :-) Men næste gang skal jeg ikke have proppet mig med slik på forhånd......
Alt i alt - super fantastisk og livlig dag. Det bedste var dog, at den blev tilbragt i selskab med den smukke Sabrina!


Jeg fik da også brugt mit kamera lidt! Her er nogle billeder fra gårsdagens paradis.

Og så får i også lige en smuk sang.

Friday 2 December 2011

Så er der julehygge

Hej søde mennesker.


Jeg elsker nu julehygge.
Der er intet så dejligt, som dét.
Det er så hyggeligt, at sidde med sin familie og hygge med julekalender, snak, æbleskiver og te! :-)



Thursday 1 December 2011

Juletiden er smuk

Glædelig 1. december alle sammen!
Nu er den smukkeste og mest fortryllende tid på året atter begyndt. :-) Vi mangler bare den smukke hvide dyne til at dække landet!
Jeg håber i alle får en fantastisk december og jul med masser af æbleskiver, risengrød, øl og julehumøret i top!


Jeg kan så fortælle, at jeg har været så uheldig, at forstuve mit lår. Hvordan vil være mig et mysterium, men det skete altså! Og det gør sindssygt ondt, så jeg må gå med krykker i nogle dage.
Jeg har ikke lige fået taget nogle gode julebilleder endnu, men de skal nok komme!!!


Hold humøret oppe og nyd JULEN!!!!

Tuesday 29 November 2011

Update

Hej venner og bekendte og bloggere.
Jeg har ikke skrevet i noget tid, fordi jeg ikke lige har haft noget, at skrive om. Og det har jeg stadig ikke, ville bare lige lade jer høre fra mig, så i ved jeg lever og ikke har glemt jer! :)


Der er ikke sket så meget. Det største er nok, at min far har været med i en bilulykke her for to dage siden og har været på sygehuset nogle dage. Han har fået en stor flænge i panden med 20 sting, et ekstremt rødt og hævet øje, en brækket fod, så han skal gå med krykker i 4 uger. Og så har han en hudafskrabning ned over panden og næsen, som det mindste af det. Lægerne sagde, at han var heldig, at han ikke blev slået ihjel. Seler er nu en god opfindelse i sådanne situationer. I kan se artiklen her!
Udover dét, har jeg i en måned cirka haft nogle underlige buler/knuder inde i halsen. Jeg skal til lægen med det på fredag og er meget spændt på, hvad hun siger. Jeg tror selv det er en mangelsygdom, fordi jeg jo er vegetar. Og er også begyndt at fryse konstant - hvilket min mor også tror hører sammen med knuderne. Men nu må vi se. Jeg er spændt.


Ellers ja. Ikke et spændende liv jeg kører her i Næverly Hills.


Peace out, lægger snart nogle flotte billeder ud! Så hold godt øje! ;)

Tuesday 22 November 2011

Sunday 20 November 2011

The secret of the unicorn

First of all. Det her er hvad jeg stener, når jeg virkelig keder mig:

Og som indlæggets titel siger, var jeg her til aften inde og se The Adventures of Tintin - The Secret of the Unicorn med min far og min søs. Den var jo virkelig bare sindssygt fed! 6 stjerner ud af 6 - helt klart. Den er værd at ofre lidt penge på! :-) Og jeg er vokset op med Tintin fra da jeg var helt lille fordi min far er major fan, så ja, jeg betragter også mig selv lidt som en Tintin-fan! Og den film var absolut ikke skuffende på nogen som helst måde! Min pointe er altså: se den.

Traileren får i da lige!


God vind, every1.

Friday 18 November 2011

Hejsa. Den her sang og video er god. Men meget underlig og fucked up. Måske derfor jeg kan lide den!

Thursday 17 November 2011

Hej alle smukke børn.


Siden sidst jeg skrev, er der faktisk sket meget. Jeg er jo blandt andet fyldt 20 år i søndags!! Nu skal jeg for alvor til at tænke som en voksen - det magter jeg ikke rigtig. Jeg holdt fødselsdag med familien om fredagen, hvor jeg fik nogle gode gaver; En ramme med nogle søde billeder af mig og min søster da vi var små samt en tegning i midten af rammen, en creme kun af naturprodukter af Vibeke (min fars kæreste), "Ice Age 3" af Jens (min mors mand) og et spejlreflekskamera; Nikon D3100 af dem alle sammen. Det var en hyggelig aften med god mad og gode gaver.
Om lørdagen var jeg til min venindes 18 års og det var også en supergod aften, hvor jeg selvfølgelig skulle have 20 shots, da klokken var kvart over 12. Vi blev begge fejret med manér.
Søndag fejrede jeg med at gå ud og samle ind til Dansk Flygtningehjælp med min veninde, Sabrina! Det var hundehamrende koldt, men det var hyggeligt - og så har man det jo godt med sig selv bagefter! ;) Vi fik samlet ca. 700 kr. ind! Resten af dagen lå jeg og sov i en alt for kort sofa, mens jeg så disney channel og drak cola.


Nu lidt til nogle følelser.
Jeg ved ikke rigtig hvad der sker. Her på det sidste er jeg begyndt, at få nogle mærkelige vredesudbrud, hvor jeg er nødt til at afreagere ved at slå eller sparke til et eller andet. F.eks. den flyttekasse jeg har stående på mit værelse har fået et par spark den sidste uges tid. Disse vredesudbrud kommer lige pludselig, hvor jeg står og er en smule forvirret bagefter, over hvad jeg lige har tænkt eller følt.
Jeg forstår det ikke - jeg ville bare ønske, at de gad at gå væk, så jeg kan blive glad igen.


Her er der en bunke billeder, som er taget med mit nye spejlrefleks:









Wednesday 9 November 2011

ubeslutsomhed og dovenskab

her er to helt fantastiske hjemmesider:


hvad siger jakob? - denne bruger jeg til alle mine beslutninger. ham jakob er yderst klog! spørg ham, og du vil altid regne med at gøre det rigtige.


er det fredag? - denne bruger jeg til de der meget dovne dage, hvor jeg ikke laver en skid og derfor glemmer hvilken dag det er. så kan jeg i det mindste finde ud af om det er fredag. igen, yderst smart.

Tuesday 8 November 2011

jeg oplevede noget meget mærkeligt i går.
i går aftes fik jeg en følelse af angst.
min mor og hendes mand, jens, stod ude på gangen, udenfor mit værelse og snakkede, mens jeg sad og lavede lektier. jeg kunne høre deres stemmer og de blev bare højere og højere og jeg kunne slet ikke koncentrere mig om at læse. til sidst tog jeg mig til hovedet og hviskede "hold kæft, hold kæft" til mig selv - i refleks, fordi stemmerne simpelthen var så høje og uoverskuelige. da der endelig blev stille, begyndte jeg at græde - helt uden at vide hvorfor. jeg kunne bare ikke lade være. jeg kunne heller ikke stoppe. da jeg endelig fik kontrol over mine ukendte følelser, tænkte jeg at et bad nok ville hjælpe, men så snart jeg kom ud på badeværelset og så mig i spejlet, begyndte jeg igen at græde og hulke, mens jeg bare stod og kiggede på mig selv. og jeg vidste igen ikke hvad fanden der skete. jeg græd også i badet og bagefter, da jeg kom tilbage til værelset.
det var en virkelig underlig aften og jeg fatter ikke, hvad det var der skete. følte mig bare pludselig så ensom og forladt. 

Saturday 5 November 2011

:-)

det er svært at tale, mørket camouflerer mine ord, og søvnen ligger rundt om mig, vil gerne besætte mig, men der er kun plads til dig og tusmørket, som er en gammel (men evig) mur af ubelyste problemer og tavse krakeleringer.
en mur med huller, som viser dig og virkeligheden. resten må jeg gætte mig til.
(det er de hvide pletter på mit kort over mennesket og vor tid. jeg kommer fra en anden planet, en anden tid.
gør mig til menneske! - bryd muren ned med lys.)

På billedet ses min veninde Kathy og jeg selv.
Det er taget og redigeret af hende. Jeg synes det er meget fint! :-)
I kan tjekke hendes blog ud her.

Thursday 3 November 2011

Forandring fryder

jeg har brug for forandring.
..for at skabe nye billeder og nye landskaber i mit liv. jeg har brug for, at kunne udvikle mig, som jeg vil - ikke som andre vil have mig til at gøre. jeg har brug for at ændre mine omgivelser og mit liv - før mit liv ændrer mig. 
jeg har brug for at udvide min horisont. jeg er træt af at se de samme ansigter hver eneste dag - træt af, ikke at kunne sige til mine venner, at jeg har det skidt.. eller er super glad. Er det så virkelig venner?
jeg har brug for at snakke med nye mennesker, så de kan medvirke til at give mig nye erfaringer, nye ønsker, nye venskaber.. nye minder.
giv mig et pust.. et skub. jeg er klar.


Og så får i også lige traileren fra den bedste,
sødeste og smukkeste film i hele verden.
Jeg så den for første gang i dag, og jeg
begriber ikke at jeg ikke har set den før.

Wednesday 2 November 2011

Tåge, hvem er du?

Tåge. Det er en mystisk ting, er det ikke? Men en mystisk ting, jeg elsker.
Tåge er ret smukt, synes jeg. Man kan ikke se mere end et par meter væk fra sig og den giver bare en trist og mærkværdig stemning, som i en gyserfilm. Især fordi det også er rigtig koldt inde i tågen.
Jeg har altid elsket tåge. Og den scene i "Ronja røverdatter", hvor Ronja og Birk binder sig sammen i et reb og går i tågen, det er virkelig en smuk scene.



Tuesday 1 November 2011

Thursday 27 October 2011

Wednesday 26 October 2011

Hej sukkersøde blomsterbørn!


Hvis i har brug for en god gyserfilm til en halloweenaften eller bare almindelig gys, så har jeg nogle gode forslag:

"A Nightmare On Elm Street" from 2010.
Directed by Samuel Bayer.

"Quarantine" from 2008.
Directed by John Erick Dowdle.

Det er i hvert fald to film, der har skræmt mig. Et par dage efter disse film kunne jeg ikke sove ordentlig og jeg turde ikke være alene i mørke. Men gode er de! Og "A Nightmare On Elm Street" er så fedt lavet! Vildt nice effekter. Og det er en genindspilning af en udgave fra 80'erne. Denne er fra 2010.
Quarantine er bare vildt klam.

God fornøjelse! :-)

Saturday 15 October 2011

vi er drømmens bannerførere selvom vor naivitet bærer dybe ar fra hverdagens kampe

Thursday 13 October 2011

Stretch = låååve

Hej søde mennesker!
I går aftes fik jeg endelig bestilt nogle nye stretch. Der går vidst omkring en uge før de når frem, men jeg glæder mig! Jeg bestilte 4; 2 tunneler og 2 spiraler. Alle sammen på 12 mm! :-) 
Min lillesøster er i praktik inde i KBH hos sin kærestes moster, som arbejder med modetøj og hun sendte mig nogle billeder i dag af noget tøj, jeg kunne få for billige penge og af dét tøj har jeg valgt en gul gulvlang kjole, en orange t-shirt med en indianeragtig fugl og en sort t-shit med "Howdy" printet på. Kjolen vil min lil'sis give mig i fødselsdagsgave og de to t-shirts fik jeg for 300 kr i alt! Så er temmlig glad nu. Både 4 stretch og 3 styks clothing. Billeder kommer når jeg har fået tingene, hehe! ;) 


Udover at være glad for ovenstående, er jeg også pæææænt stolt over at have holdt mit rygestop i 10 dage nu! Det er faktisk ikke så svært, som jeg troede og har faktisk ikke rigtig lyst til at ryge.


I får også lige en god sang.
Arctic Monkeys - Don't sit down 'cause i've moved your chair
Brings back memories!!

Wednesday 12 October 2011

smuk film, smuk historie

Her i går så jeg filmen "Livet er smukt"!
Da den var færdig og rulleteksterne kom frem, var jeg nødt til lige at sidde lidt og komme mig over filmen med tårer i øjnene.


Originaltitel: "La Vita É Bella"
Instruktør: Roberto Benigni.


Jeg blev faktisk overrasket over den, men absolut kun positivt. Den foregår i 1930'erne, hvor Guido (Roberto Benigni) møder Dora (Nicoletta Braschi) og bliver vildt forelsket, men hun er desværre forlovet med en anden. De løber væk sammen og mange år senere har de fået en søn, på omkring 7 år. Det foregår lige omkring 2. verdenskrig og Guido og sønnen bliver sendt til en koncentrationslejr (Dora eksisterer på også at komme med). Det er her Guido prøver at beskytte sin søn mod den grusomme skæbne.


Jeg blev vildt overrasket over slutningen, men igen - positivt overrasket. Den er SÅ smuk. Se den. Og ja, livet ER smukt.


Jeg vil helt sikkert give den 6 stjerner ud af 6. Den eneste grund til jeg måske ville give den 5, ville være at Nicoletta Braschi måske ikke spiller heeeeeelt så godt. Men det kunne have været værre. 


I får lige nogle gode billeder fra filmen:




Hvad er livet for dig?

Tuesday 11 October 2011

Efteråret er her. Det er min yndlingstid på året - i hvert fald udseendemæssigt. Jeg glæder mig også til sneen kommer. Det skulle blive endnu værre i år end de sidste to år, så koldt bliver det dog. Men sne er så smukt og jeg har haft gode oplevelser med sne på nederen dage, hvor det har fået mig i godt humør! Så vinter er nok min yndlingsårstid. 


Når men i dag fik jeg en åbenbaring. Eller hvad man kan kalde det.... Når man opretter sin facebookprofil, bytter man sit liv for det. I dag kom jeg til at tænke på at det nok er på tide at jeg bytter tilbage igen... og får et liv. Så efter ferien (altså den 23. eller 24. oktober) sletter jeg min facebookprofil. Eller deaktiverer den, som det jo hedder nu til dags.
Det kan sagtens være at jeg opretter den igen, who knows? Men nu vil jeg i hvert fald prøve det.
Noget der dog bekymrer mig lidt er at jeg så ikke kan lægge blogindlæg derud, så det kommer nok til at tage en del længere tid at få fremskridt med min blog.


Mig, vinteren 2010-11. 
Fotograf: Min lillesøster, Isabella Melhof-Pedersen.

Sunday 9 October 2011

Den lille pige med svovlstikkerne

"Men i krogen ved huset sad i den kolde morgenstund den lille pige med røde kinder, med smil om munden - død, frosset ihjel den sidste aften i det gamle år. Nytårsmorgen gik op over det lille lig, der sad med svovlstikkerne, hvoraf et knippe var næsten brændt. Hun har villet varme sig! sagde man; ingen vidste hvad smukt hun havde set, i hvilken glans hun med gamle mormor var gået ind til nytårs glæde!"


- Undskyld jeg nu har afsløret slutningen på H.C. Andersens historie "Den lille pige med svovlstikkerne", men jeg sad og læste den i morges og blev så rørt. Jeg begyndte faktisk at græde. Det er dog en forfærdelig historie, men åh så smukt skrevet.



Saturday 8 October 2011

Mystisk drøm

Jeg cykler. Det føles som om jeg cykler med lynets hastighed, men det er nok bare en følelse. Der er et hegn på min højre side og en skov på min venstre. Skoven er mørk og dyster, så jeg kigger efter en åbning i hegnet, men der ser ud til at være lang vej igen. Jeg har cyklet i en evighed - i hvert fald hvad der føles sådan. Pludselig ser jeg en løbende person længere fremme, men uden at stoppe passerer jeg ham bare. Jeg cykler videre. Jeg når ikke at opfange hvad der sker før jeg ligger på jorden, med ansigtet mast ned i gruset. En sten må være faldet ind i hjulet, men jeg er ikke sikker. Jeg hører skridt komme nærmere. Jeg kigger op. Det er den løbende person fra før, der har indhentet mig. Personen begynder at tale til mig. Jeg hører tydeligt hans stemme, men jeg kan ikke tyde nogen af hans ord. Jeg kan ikke lade være med at frygte lidt at han vil voldtage mig. Han tager fat i mine arme og hjælper mig op at stå. Nu forstår jeg hvad han siger. Han spørger om jeg er okay og jeg nikker, selvom det gør ondt i hele min krop. Vi sætter os på stien ved siden af hinanden. Vi taler i lang tid om alt muligt. Jeg kan ikke huske hvad helt præcis, men jeg husker at det var en kort, men hyggelig stund.
Efter et par timer eller sådan noget, rejser jeg mig op og fortæller ham at jeg nok hellere må cykle videre. Jeg sætter mig op på cyklen, takker ham for hyggen og snakken og jeg sætter gang i pedalerne. Jeg cykler videre. Det er tusmørke, så jeg er nødt til at anstrenge mig for at kigge efter en åbning i hegnet. Der går endnu en evighed. Pludselig ser jeg en stor gruppe mennesker. Jeg cykler hen til dem, for at spørge om de ved hvordan man kommer ud herfra. Men inden jeg når at spørge, ser jeg én jeg har set før. Jeg går hen til personen jeg sad og snakkede med for flere timer siden med irritation i hele kroppen over at jeg åbenbart har cyklet i ring hele tiden. Jeg spørger ham om hvordan man kommer ud herfra, men han svarer ikke. Han fortæller mig bare at jeg skal blive og feste med ham og hans venner. Han giver mig en øl og jeg tager glædeligt imod den. Jeg tænker at jeg ligeså godt kan have det sjovt og nyde den her aften, som den sidste sjove begivenhed i mit liv, nu da jeg højst sandsynligt skal ende mine dage i den her labyrint. Jeg har det sjovt og snakker med alle muligt fremmede personer. Det går op for mig at jeg faktisk er den eneste pige, og det kan jeg ikke lade være med at grine lidt af - jeg ved ikke hvorfor. Festen begynder så småt at gå død. Alle ligger oven i hinanden med en øl i hånden og griner fjoget. Jeg ligger mig væk fra de andre, dog også med en øl i hånden. Jeg kigger op på stjernerne og tænker at det er stort, at jeg kan se stjernerne herinde fra, selvom jeg ikke kan finde en udvej. Jeg beder ligeså stille til at dem jeg elsker, også kigger op på himlen i dette sekund og tænker på mig, ligesom jeg tænker på dem.
"Jeg er nu ked af at jeg ikke har nået at se jer en sidste gang." Siger jeg, hvorefter jeg lukker mine øjne og falder i en dyb dyb søvn.


Det her er uden pis alle detaljer fra en drøm, jeg drømte her forleden. Hvad mon den betyder? Den var lidt underlig og jeg havde en mærkelig følelse da jeg vågnede. 



Tuesday 4 October 2011

Lad mig prøve igen

Jeg forsøger mig igen med rygestoppet. I dag har jeg slet ikke røget og det er hårdt nok, så jeg glæder mig til at se hvornår jeg bukker under.
I det mindste har jeg min storebror som forbillede. Han har fortalt mig at efter et par uger er tilfredsstillelsen af ikke at ryge den der smøg større end rent faktisk at ryge den. I hope he's right.


Jeg har været på Ærø igen i weekenden. Min veninde, Pelle, holdt fødselsdag med hendes veninde Mette! Det var super hyggeligt! Jeg havde i hvert fald en supersjov aften. Jeg havde dog ikke spist så meget, så jeg sad på toilettet på baren Miss Sophy og brækkede mig i over en time. Hæhæ, der kan man se. Men bagefter dét, var jeg klar igen til fææææst.


Jeg har tænkt mig at købe nye stretch i morgen. Min stretch er nu på 8 mm og vil have den op på 12, så disse stretch vil jeg købe i morgen:








Disse regner jeg i hvert fald med at købe. Skal nok lige tænke mig lidt ekstra om og vende det med et par venner, for der er så mange flotte.

Monday 3 October 2011

Når følelser ikke kan kontrolleres


Jonas Bjerre har en vis tendens til at røre mig helt ind i det inderste af min krop og min sjæl, hver eneste gang hans tekster og stemme klinger i mine ører.
Jonas Bjerre er intet mindre end fantastisk smuk.

Monday 26 September 2011

Jeg vil ud og rejse. Nu. Ud og gøre en forskel.
Nogen gange, når jeg sidder på skolebænken eller sidder hjemme hos min far og ser disney channel. Eller når jeg sidder og ruller op og ned på startsiden af min facebook-profil. Eller når jeg om fredagen gang på gang kører mit dankort igennem utallige kortautomater i byen.
Når jeg tænker på disse tidspunkter, så føler jeg virkelig at jeg har spildt min tid. Ikke fordi det er helt almindeligt tidsfordriv, men fordi jeg vil ud og opleve ting og sager, få luft til hjernen. Gøre en forskel, der hvor jeg kan. Jeg vil have mit eget syn på denne store kugle, vi kalder for verden. Jeg vil være fri til at gøre det. Gøre som jeg vil, udfolde mig som jeg vil, bestemme over mit eget livssyn.
Er det for meget forlangt?

Når, men vores første AT-uge i 2g er begyndt. Vores overordnede emne er aktiv ferie og fagene er Naturgeografi og idræt. Jeg er i gruppe med Michelle, Ditte og Sanja og vores emne er blevet til Roskilde Festival! ;) Det skal nok blive sjovt, selvom i dag var 1. dag ud af 5 og vi er næsten færdige. Yes yes. Det ér jo almen tidsfordriv.

Friday 23 September 2011

Irritabel

Ja altså...
Lige for tiden bliver jeg rigtig hurtigt irritabel over mine venner. Eller dvs. jeg føler mig ret meget udenfor i alle sammenhænge. Føler mig ikke rigtig tilpas og med i "fællesskabet" og når jeg hentyder det er de nogen gange ret kolde overfor mig. Jeg føler de har det meget bedre med hinanden end de har det med mig.
- Jeg gider ik rigtig være totalt emo, vel? Men det er jeg altså lidt i dag. Deal with it.



Wednesday 21 September 2011

Bekendelse

Jeg har ledt efter så meget, jeg ikke kan finde. Jeg har sagt så meget, jeg ikke kan forstå. Jeg har så meget, jeg ikke kan. Jeg har ledt så meget, jeg kan. Jeg har sagt så meget, jeg kan. Men det hjælper ikke.
Og jeg har tænkt så meget, jeg ikke kunne lide og følt så meget, jeg ikke kunne udtrykke. Jeg har talt med så mange, der ikke forstod mig. Jeg har tænkt på og ledt efter så mange, der ikke kendte mig, ligesom jeg har følt så meget for så mange, der ikke følte noget for mig. Jeg skriver så meget, jeg ikke ved hvad er. Jeg ved så meget, jeg ikke kan skrive. Og jeg ved så lidt, jeg gerne ville vide. Jeg ved så meget, jeg ville ønske jeg ikke vidste. Jeg er ikke det jeg ville være, men heller ikke det andre vil have mig til at være. Det jeg vil være, ved jeg ikke hvor er. Det jeg vil finde, ved jeg ikke hvor jeg skal lede efter, men når jeg leder efter det finder jeg altid noget, som andre har ledt efter uden at finde. Jeg har så meget jeg ikke vil have. Jeg har ikke så meget jeg vil have. Jeg er ikke det jeg tror jeg er, men jeg tror ikke at jeg er noget andet af den grund. Det hele kommer i sidste ende ud på ét,
og egentlig er jeg meget godt tilfreds med dét.

      Min kat, Vivaldi.

Tuesday 20 September 2011

Livets hastighed

Knuser uret
med mine tanker
- jeg lever kun
med livets hastighed

Skifter hurtigt
til ny forklædning
- jeg behøver forandringer
med livets hastighed

Danner kontrast
behøver ingen camouflage
- død og træt af
ikke at være mig selv

Skifter farve
anarkistisk kamæleon
- kaster masken
ændrer leveform

Mit sind
gror ud af mit hoved
- skiftede sind
efter at have været død

Endelig
det lader til at jeg ved nu
- at jeg ikke har
et uforgængeligt selv

Hvem ved
ved hvad ens selv er lig?
- jeg er ligeglad
skaber selv mit selv

Skifter fart
jeg har brug for fartskift
- jeg ændrer mit liv
før det ændrer mig

Sunday 18 September 2011

Havet er skønt

Ja, jeg har været i svømmehallen i dag med min veninde, Sabrina. Det var virkelig hyggeligt! Men jeg har dog aldrig set én, der er så dårlig til at hoppe fra kanten ned i en badering - og blive siddende på en badering. No offence, Brina.
Udover sjov og ballade, fik jeg svømmet nogle baner. Det var virkelig rart at svømme igen og få dyrket noget motion, som er godt for ryggen. Nu skal jeg bare gøre det til en vane at svømme en gang om ugen, så smerterne i min ryg kan ophøre.

Saturday 17 September 2011

Barndommens nutid

Takket være min veninde Kathy, er jeg begyndt at se alle de gamle Don Bluth film. Det bringer virkelig mange barndomsminder frem. Der er nogen af dem, som jeg ikke troede jeg havde set, men efter at have set dem har det vist sig at det er mange af de film jeg elskede da jeg var barn, men aldrig selv har ejet og derfor glemt hvad de hed og at de overhovedet eksisterede. Jeg bliver helt nostalgisk!

"Anastasia" - 1997

"Bartok the Magnificent" - 1999

"The Swan Princess" - 1994

"Thumbelina" - 1994

"All Dogs Go to Heaven" - 1989

"The Pebble and the Penguin" - 1995

"The Secret of Nimh" - 1982

Nostalgi, jaja.

Friday 16 September 2011

Rødt liv pt. 2

Det lykkedes.
Efter 10 år med blå regering, er det endelig lykkedes os at få den røde farve tilbage.
Jeg har faktisk stadig ikke helt fattet det. Og i går, da det skete, var jeg helt overvældet og glad og fik tårer i øjnene af glæde. Det var en helt fantastisk følelse af at tro på at Danmark rent faktisk godt ville kunne komme tilbage på rette kurs igen.
Og tænk at min første stemme nogensinde rent faktisk har haft så stor betydning?


Dette var min reaktion,
da Rød vandt valgkampen.

Denne sang giver pludselig bare så meget mening!
Og desuden glæder jeg mig utrolig meget til at se hende
i Næverly Hills den 7. oktober.

Jeg tror på et nyt og bedre Danmark.
- Hellere en Thorn i øjet, end en Løkke om halsen.