jeg oplevede noget meget mærkeligt i går.
i går aftes fik jeg en følelse af angst.
min mor og hendes mand, jens, stod ude på gangen, udenfor mit værelse og snakkede, mens jeg sad og lavede lektier. jeg kunne høre deres stemmer og de blev bare højere og højere og jeg kunne slet ikke koncentrere mig om at læse. til sidst tog jeg mig til hovedet og hviskede "hold kæft, hold kæft" til mig selv - i refleks, fordi stemmerne simpelthen var så høje og uoverskuelige. da der endelig blev stille, begyndte jeg at græde - helt uden at vide hvorfor. jeg kunne bare ikke lade være. jeg kunne heller ikke stoppe. da jeg endelig fik kontrol over mine ukendte følelser, tænkte jeg at et bad nok ville hjælpe, men så snart jeg kom ud på badeværelset og så mig i spejlet, begyndte jeg igen at græde og hulke, mens jeg bare stod og kiggede på mig selv. og jeg vidste igen ikke hvad fanden der skete. jeg græd også i badet og bagefter, da jeg kom tilbage til værelset.
det var en virkelig underlig aften og jeg fatter ikke, hvad det var der skete. følte mig bare pludselig så ensom og forladt.