Monday 29 August 2011

Indlæg uden titel


I går aftes kom jeg hjem fra en super hyggelig weekend på Ærø, hvor jeg besøgte min efterskoleveninde, Pelle og mødte hendes meget cool venner. Fredag, da jeg ankom på Ærø omkring kl. 00:00 tog vi i byen og hyggede os der et par timer. Lørdag var vi inviteret til 2 fødselsdage, først hos Pelles bedste venner, hvor vi fik lækker mad osv. og derefter tog vi op på noget, der hed Solkrogen. Derefter tog Pelle hjem og sov, mens jeg tog videre i byen med nogen af hendes venner. Det var hyggeligt nok, på trods af trætheden.

I går på vej hjem, skulle jeg vente i en time på Færgen og så stod jeg og spejdede ud over vandet, mens jeg lyttede til musikkens toner i mine ører. Jeg blev fuldstændig opslugt af naturen og vinden. Alle mulige følelser susede igennem mit sind; Vrede, skønhed, kærlighed, sørgmodighed. Alle de følelser jeg har gået og kæmpet med det sidste lange stykke tid. Det var en underlig blanding og alligevel kunne jeg ikke lade være med at tænke: "Hvor er her smukt." og lade musikken blande sig med mine tanker.

3. skoleuge er lige startet og jeg har stadig 0% fravær, som den eneste af mig og resten af min klike! Jeg har faktisk ikke oplevet en dag endnu, hvor jeg har følt den var uendelig lang, fedt nok at jeg da kan lide skolen.

De bliver da også bare smukkere og
smukkere for hver gang jeg kigger på dem.

Thursday 25 August 2011

Tegan and sara - so cute.


Don't bend, don't bleed, don't beg,
don't scream, don't whine, don't fight,
don't tell me, don't tell me, don't tell me.

Don't feel, don't tear, don't kiss,
don't care, don't touch, don't want me,
don't want me, don't want me.

Something's so sick about this, 
my misery's so addictive. 
I'm halfway there watching Northshore from the floor singing to you over my sholder.

Don't run, don't hide, don't hurt,
don't lie, don't breathe, don't try,
don't find me, don't find me, don't find me.
Don't cringe, don't clench, don't look,
don't flinch, don't know, don't go,
don't leave me, don't leave me, don't leave me.

Something's so sick about this, 
my misery's so addictive. 
I'm halfway there watching Northshore from the floor singing to you over my sholder.

Don't sing, don't talk, don't yell,
don't laugh, don't think, don't speak,
don't save me, don't save me, don't save me.
Don't stare, don't glare, don't heal,
don't mend, don't take, don't send,
don't love me, don't love me, don't love me.

Something's so sick about this, my misery's so addictive.
I'm halfway there watching Northshore from the floor singing to you over my sholder.
Something's so sick about this, my misery's so addictive.
I'm halfway there watching Northshore from the floor singing to you over my sholder.

Something's so sick about this, my misery's so addictive.
I'm halfway there watching Northshore from the floor singing to you over my sholder.
Something's so sick about this, my misery's so addictive.
I'm halfway there watching Northshore from the floor singing to you over my sholder.

Wednesday 24 August 2011

Nu sidder jeg her.
Klokken er 01:57 om natten og jeg kan ikke falde i søvn. Jeg var ellers så træt, men der kom lige noget i vejen for min søvn, så nu sidder jeg her.
Nogen gange ville jeg ønske man bare kunne trække et stik ud når man havde lyst og så bare sove. Jeg hader de nætter hvor man ligger i flere timer, hvor man bare stirrer ud i luften og tænker: "Kom nu, fald i søvn...." sådan en nat og tanke er jeg lige nu i færd med. Det er skide irriterende. Derfor tror jeg mit foreslag ville være smart og alle ville være glade for det. Eller mit-og-mit foreslag... Tror ikke jeg er den første, der tænker på det.
I morgen skal jeg i skole - og skal møde kl 08:00, men magter det ikke rigtig. Jeg er desværre nødt til det, så jeg ikke får fravær allerede under 2 uger inde i 2g.

Alkohol og hverdag

Jeg hader alkohol - bogstaveligtalt hader jeg det.
Det kan godt være jeg selv kan lide at drikke i weekender og nogen gange i hverdagene, men det ødelægger bare så mange menneskers liv. Nogle drikker sig ihjel, enten pga. trafikuheld, eller også fordi det æder deres hjerne og gennemtæsker deres lever. Andre lever med alkoholiserede forældre, hvor de måske er voldelige, eller bare fraværende og ikke opfører sig som forældre. Det synes jeg virkelig er synd og ufedt.
For det meste prøver jeg bare at overse det og tænke: "Hallo, hvis jeg må drikke, må voksne vel også." men det er bare ikke det samme når det bliver så alvorligt, som det kan blive.

Udover disse ubehagelige tanker, har det været en meget fin dag. Jeg fik 2 moduler tidligere fri, så har kun haft spansk og biologi - 2 fag jeg synes meget godt om. Og jeg har kun få lektier for til i morgen.
Men det er da ellers blevet varmt igen, hva'? Det var ellers begyndt at blive pisse koldt. Jeg håber tilgengæld det vil sne ligeså meget som de to foregående år. Det er så smukt! Men jeg synes lige vi skal ind i vintermånederne først - trods alt. 

I morgen skal jeg se mine to bedste veninder, Josefine og Sabrina. De skal se min fars nye killing, Rosina (mit kaldenavn til den: Rosinen) og det glæder jeg mig til! Hun er så smuk og sød. 
Nå, men efter næsten 2 uger i skole er jeg endnu ikke blevet skoletræt og jeg har stadig 0% fravær. Hurra for mig - eller hvad man siger. Nu må vi se hvor længe dét holder!

Traileren til "Scott Pilgrim vs. The World"

Denne film lånte jeg af min ven Ipsen og den er faktisk virkelig god og mega awesome lavet! Se den og få dig et godt grin ;) Og så er Michael Cera så sød og dejlig i den..



På disse tre billeder er der min fars nye lille killing.
Den hedder Rosina, men jeg kalder hende Rosinen.
Hun er så dejlig.


Tuesday 23 August 2011

Michael Cera, skuespiller




= hvad jeg laver når jeg har NG med en kedelig lærer.

Monday 22 August 2011

Forvirring er noget underligt noget

Her på det sidste har jeg været i lidt nederen humør. Jeg er forvirret over mange ting.

Forvirring er noget underligt noget. Man kan ikke rigtig finde ud af om man føler det ene eller det andet, om man skal gå den ene eller den anden vej. Hvordan kan det være men ikke kan føle hvad man selv føler? Det er jo éns egne følelser, noget man selv har på hjerte, noget, der gemmer sig i sit eget sind. Hvorfor kan man så ikke sætte ord på det, eller i mit tilfælde lige nu, slet ikke vide hvad det er for en følelse?
Forvirring er noget underligt noget.

"In this time of fear
When prayer so often proves in vain
Hope seemed like the summer birds
Too swiftly flown away
Yet now I'm standing here
My heart's so full I can't explain
Seeking faith and speaking words
I never thought I'd say"

Thursday 18 August 2011

Tomme Huse


I dag købte jeg denne koreanske film i Tiger. Den hedder Tomme huse på dansk.
Den er helt utrolig smuk, en af de smukkeste film jeg nogensinde har set, tror jeg! Se den!

Monday 15 August 2011

Anmeldelse af "Mit Liv Som Geisha"

Originaltitel: The Memoirs of a Geisha

Forfatteren, Arthur Golden, har virkelig gjort et godt arbejde med at skrive sådan en smuk bog. Han skriver helt utrolig godt og allerede når man har læst den første side er man helt fanget i denne utrolige farvestrålende verden historien befinder sig i.
Det er min yndlingsbog og jeg har nok omtrent læst den 5-6 gange.
Jeg vil helt klart anbefale enhver - hunner, som hanner, unge, som gamle - at læse dette mesterværk.
Man får virkelig et indblik i 1940'ernes Kyoto(Japan), fra en geishas synsvinkel.
Historien foregår, som sagt, i Kyoto i 2. verdenskrigs kaos.
Det er en blanding af grusomhed og skønhed.

Den findes også på film under samme navn.

Jeg vil lige skrive de første 10-15 linjer ind her, for at vise hvad jeg mener:

"Forestil dig, at du og jeg sidder i et roligt værelse, der vender ud mod en have, og sludrer og drikker te, mens vi taler om noget, der skete for lang tid siden, og jeg så siger til dig: "Den eftermiddag, jeg mødte den-og-den... var den allerbedste eftermiddag i mit liv, og også den allerværste." Jeg tænker mig, at du ville sætte din tekop fra dig og sige: "Nå, hvad var det så? Var det den bedste eller den værste? For det kan umuligt have været begge dele!" Normalt ville jeg le ad mig selv og give dig ret. Men sandheden er, at den eftermiddag, da jeg mødte hr. Tanaka Ichiro, virkelig var den bedste og den værste i mit liv. Han forekom mig så fascinerende, at selv fiskelugten fra hans hænder blev en slags parfume. Hvis jeg aldrig havde kendt ham, er jeg sikker på, jeg aldrig var blevet geisha."

Hvis i mangler læsestof burde i virkelig tage at læse "Mit Liv Som Geisha"!


Sunday 14 August 2011

Kender du til livet?



Kender du til Aarhus? 
- Ikke helt, kun fra mørkets skær.
Kender du til København?
- Ikke rigtigt, jeg bor bare der.

Kender du til livet?
- Nej, jeg har bare levet det.
Kender du til døden?
- Nej, det skal jeg nok få tid til.

Jeg kender helt sikkert til mer', end det du hører her.

Jeg kender dine øjne, der kan jeg ikk' ta' fejl.
De fortæller dine løgne - og mine egne som et spejl.
Ender dine drømme, sig det du vil ha' sagt.
Og bedst er alles øjne, når frygten bliver lagt.

Kender du til Hundested?
- En lille smule, hvad var det lig' du sagde?
Kender du til havet?
- Ikk' så meget, kun fra halsen og ned af.

Kender du til livet?
- Nej, jeg vil bare leve det.
Kender du til døden?
- Nej, det skal vi nok få tid til.

Jeg kender helt sikkert til mere, end det du hører her.

Jeg kender dine øjne, der kan jeg ikk' ta' fejl.
De fortæller dine løgne - og mine egne som et spejl.
Ender dine drømme, sig det du vil ha' sagt.
Og bedst er dine øjne, når våbnene er lagt.

Vi kender helt sikkert til mere,
kender verden, som den så ud i går
og i dag, så må vi se,
hvad der sker...

Jeg kender dine øjne, der kan jeg ikk' ta' fejl.
De fortæller dine løgne - og mine egne som et spejl.
Ender dine drømme, sig det du vil ha' sagt.
Og bedst er alles øjne, når frygten bliver lagt.

Wednesday 10 August 2011

Dagbog fra Firenze

Jeg kom hjem fra Firenze i går aftes, efter en uge med 35 grader! Jeg skrev dagbog da jeg var dernede, så i kunne høre hvad jeg har oplevet i ugens løb! :-) 


2. august 2011 - Første dag
Vi kørte hjemmefra, da klokken var 05:30.
Det var hårdt at skulle op, men det gik da. Vi var i lufthavnen ca. 06:30 og lettede derfra 08:45.
Efter ca. 1 time var vi i Düsseldorf, hvor vi skulle mellemlande.
Der var de godt nok bagud; der var kun handicaptoiletter, de tog ikke imod kreditkort og der var stadig indendørs rygerum. 12:20 lettede vi fra Düsseldorf og vi var i Firenze ca. 14:45. Vi tog en taxa ud til hotellet, Dante. Vi fik et rigtig lækkert hotelværelse med eget køkken! Da vi havde chillet lidt, gik vi ud for at se os omkring. 
Det er første dag i Firenze og jeg har allerede fået købt noget fedt undertøj, en grøn poncho, et grønt tørklæde og en notesblok.
- Til gengæld er det lykkedes mig at flække sålen på mine højhælede! :( Det var godt nok et sørgeligt øjeblik. Jeg nåede at gå 10 meter og så kunne jeg mærke noget, der slæbte hen af jorden. Det viste sig så at være et stykke af min sål. 
Vejret: mindst 35 grader i solen og jeg nyder det.
Peace out, Reg


3. august 2011 - Anden dag
Vi har faktisk set lidt skyer i dag! Men varmen lurer stadig...
Efter morgenmaden gik vi op og besøgte kirken, San Miniato Al Monte, som ligger oppe på et lille bjerg. Den var rigtig smuk og hold da op en udsigt!
Vi kunne se udover hele Firenze med en baggrund af bjerge. Kirken havde også en helt utrolig kirkegård, som i hvert fald ikke har været helt billig at blive begravet på. Familierne, som havde flest penge, havde f.eks. deres helt egne små templer.
På vej tilbage til hotellet gik vi igennem gaden, Ponte Vecchio, som er en gade fyldt med guldsmede. Gid man var millionær, tænker man så...
Efter at have slappet af på hotellet en halv times tid, tog vi hen på et lille marked med en masse boder. Far og jeg gik ind og så kirken, San Lorenzo. Den var rigtig flot med et utroligt loft.
Mine fødder begyndte at gøre nas, så jeg tog mine sko af, hvilket ikke hjalp specielt, da jorden næsten stod i flammer efter varmen.
Vi spiste på en restaurent, der kun spillede Bob dylan! Det gjorde mig lidt glad... ;)
Peace out, Reg


4. august 2011 - Tredje dag
Skyerne var atter forduftet og den hede varme tilbage.
Vi startede med et kunstmuseum, Gli Ufizi, med rigtig mange flotte malerier fra før og efter Renaissancen. Der fik jeg købt et puzzlespil med Venus. Derefter gik vi over og så den kirke vi bor 50m fra, Santa Croce, hvor der ligger en masse kendte begravet, som f.eks. Leonardo da Vinci, Dante og Galileo.
Der tilhørte et lille museum, som vi også lige gik igennem.
Vi gik en tur gennem gaderne og nød varmen i 1-2 timer.
Indtil videre har det her nok været den dag, hvor min søster og jeg har grint mest! Vi fik mavekramper! ;) 
Efter aftensmaden spiste vi is på Firenzes bedste isbar - ifølge min far!
Peace out, Reg


5. august 2011 - Fjerde dag
Den dag i dag har jeg nok været mest ude i solen - jeg er så godt som gennemstegt.
Vi startede med at se et gammelt kloster, San Marco, hvor der var et helt vidunderligt vægmaleri af Maria og englen, Gabriel.
Efter dette tog vi bussen op til toppen af et bjerg, til en dejlig bjerglandsby, Fiesole, som jeg nu vil stræbe efter at bosætte mig i. Her så vi en masse skønne ting: en hyggelig lille landsbykirke, et arkæologisk museum, som var blandet en smule sammen med moderne kunst på en rigtig fed måde, en større kirke, San Romolo og vi sluttede af med et meget lille kunstmuseum.
Vi tog bussen tilbage og var på hotellet lidt over 18, hvor vi bestilte take-away pizza, fordi vi ikke orkede andet.
Peace out, Reg


6. august 2011 - Femte dag
Puha, sikke en lang dag. Klokken er 03:30 om natten og vi er først lige kommet tilbage til hotellet.
Nu skal i høre:
Vi startede dagen med at skulle leje en bil. Vi ville tage bussen derud og vi stod af for sent - første tegn på at dagen ville blive en fiasko. Det lykkedes os at få lejet bilen og vi kørte så op til en bjerglandsby, San Gimignano, som var rigtig hyggelig og middelalderagtig. Der så vi en lille domkirke. Derefter kørte vi ned til en større bjergby, Siena, hvor vi så en anden domkirke. Vi kørte videre til en lille bitte bjerglandsby, som var helt vildt idyllisk. Der skulle vi se en operaforestilling om aftenen, som jeg havde regnet med at sidde og falde i søvn til - men næh nej! Den var hylende morsom, lige min humor! Ham der spillede Figaro i operaen gik hen og fløjtede af mine ben 2 gange! ;)
Vi havde skændtes hele dagen. Jeg ved ikke hvorfor, men der var bare rigtig dårlig stemning mellem os, hele dagen, men operaen fik os løsnet lidt! Og det var jo en god ting, lige indtil vi skulle tilbage til Firenze og finde bil-udlejeren, så vi kunne aflevere bilen. Vi brugte 3 timer om natten, fra 00:00 til 03:00 på at finde stedet! Og vi var mere og mere ved at rive hovederne af hinanden... 
Det endte med at vi blev fulgt hjem af nogle gadefejere.
Vi blamer det italienske trafiksystem - det er da også forvirrende og ulogisk!
Peace out, Reg


7. august 2011 - Sjette dag
I dag har vi godt nok ikke lavet meget andet end at sove. Vi var fuldkommen smadret ovenpå gårsdagens tumult. Vi spiste morgenmad omkring kl. 12-13:00 tiden, hvorefter vi gik en lille tur og så Firenzes domkirkes dåbskapel. Vi gik tilbage til hotellet og sov nogle timer. Vi stod op igen kl 18:00, hvor vi gik en tur over på den anden side af floden, Anno. Det var her vi spiste på en skøn lille restaurant. 
På vej tilbage gik vi bare og nød sådan en smuk sommeraften. Vi sad også en smøgs tid foran Santa Croce og nød den smukke himmel og den turistfrie plads.
Peace out, Reg


8. august 2011 - Syvende dag
Så er vi nået til den sidste sommeraften for denne gang i Italien (...og denne sommer generelt... for jeg fik en sms af min mor forleden, hvor hun skrev at Danmark nu havde mærket til den sidste sommeraften for i år.)
I dag har også været meget afslappet. Vi har været på et enkelt museum, som handlede om hvordan Firenze Domkirke var blevet bygget. Det var faktisk rigtig interessant!
Vi ville også gerne have været inde i selve domkirken - langt om længe, men køen gik næsten hele vejen rundt om kirken og papa sagde at så fantastisk var den dog ikke, så det droppede vi. Efter at have gået lidt rundt i byen et par timer og have kigget på diverse butikker - og jeg havde smagt en soyais, gik vi tilbage til hotelværelset, hvor vi fik ligget lidt på langs. Da vi syntes det var ved at være tid, gik vi ud og fandt et sted at spise. Bagefter gik vi en lille aftentur, hvor vi fandt en skobutik, der stadig havde åbent. Der fik vi alle tre købt et par sko. Dem jeg købte var nogle sorte, lækre herresko. Selvom de er til mænd, klæder de mig rigtig godt - hvis jeg selv skal sige det. 
Nu vil jeg sige godnat for sidste gang i Italien, denne sommer. I morgen vil jeg vende snuden hjemad til kolde dk.
Peace out, Reg


9. august 2011 - Sidste dag
Så var det i dag jeg skulle vinke farvel til Italien for denne gang.
Efter at have checket ud på hotellet, gik vi os en sidste tur i omegnen og fik en sidste is og en sidste kopkaffe. Vi hentede vores kufferter og tog ud på lufthavnen, hvor vi lettede ca. kl. 15:00 (Flyet var lidt forsinket). Det var rigtig sørgeligt at se solen forsvinde i slowmotion. Vi mellemlandede igen i düsseldorf og vi var så endelig i Kastrup omkring kl. 21:00. Det regnede en smule, men ikke det helt store. Eller det var hvad jeg tænkte lige indtil vi stod ud af terminalbussen.... Regnen stod ned i stænger og der gik 10 sekunder, så var vi helt gennemblødte. Selvfølgelig kunne vi så ikke finde vores bil, så vi rendte rundt på parkeringspladsen, sindssygt våde så i tror det er løgn, og det eneste jeg kunne tænke var: "Fuck mit liv, fuck mit liv, fuck mit liv...." Vi fandt så endelig bilen efter 10 min. og typisk at regnen selvfølgelig holdt nogenlunde op, i sekundet vi satte os ind i bilen. Vi var næsten ude af parkeringspladsen, da min far rullede vinduet ned (for at betale) og BANG!!!! et lyn slog lige ned 30 meter fra os. Hold da op, et chok vi alle fik. Nu er jeg mere bange for lyn end jeg var i forvejen...
Heldigvis kom vi da alligevel hjem i god behold, ca. en time efter dette. 
Peace out, Reg




P.S. Billeder fra rejsen bliver sat ind i løbet af næste uge! :-)





Monday 1 August 2011

Livet er alt for langt til at have det skidt.

Overskriften er en sætning, som jeg har hørt for første gang i dag og den giver meget mere mening for mig end: "Livet er for kort til at have det skidt". Oppe i hovedet på mig fungere den sidstnævnte sætning sådan at hvis livet er for kort, så er det jo snart overstået og derfor har jeg ikke behov for at gøre noget ved det. Men derimod hvis livet er for langt, så ser jeg for mig en lang vandring, som aldrig ender og derfor vil jeg meget hellere gøre noget ud af at få det bedre, for det er ikke særlig tiltrækkende at have det dårligt hele mit liv, hvis mit liv er for langt.

Udover at jeg har lært dét, så har jeg jo holdt 20års fødselsdag her i torsdags, selvom jeg først fylder 20 til november. Jeg synes det var rigtig hyggeligt og intet gik galt - sådan da. I hvert fald ikke selve feste, hehe.
Jeg havde lavet mad til gæsterne og sat telt op i haven med stole og borde. Det lykkedes os dog at få ødelagt en enkelt stol. Jeg troede også musikken ville blive et problem, for det anlæg som jeg skulle bruge (min søsters ipod-anlæg) var åbenbart i stykker, fandt jeg ud af på dagen. Men så er det jo godt at min søsters kæreste er lidt af en teknologi-nørd så han fandt en løsning. Både min søster, hendes kæreste og deres ven, var med til festen. Jeg troede det ville blive rigtig belastende - i kender jo småsøskende. Men det viste sig faktisk at være utrolig hyggeligt! :-) 

I morgen tidlig flyver jeg til Firenze, Italien, med min far og søster. Jeg glæder mig rigtig meget! Så vi ses når jeg er hjemme, d. 9. august.








Goodbyes.