Jeg vil ud og rejse. Nu. Ud og gøre en forskel.
Nogen gange, når jeg sidder på skolebænken eller sidder hjemme hos min far og ser disney channel. Eller når jeg sidder og ruller op og ned på startsiden af min facebook-profil. Eller når jeg om fredagen gang på gang kører mit dankort igennem utallige kortautomater i byen.
Når jeg tænker på disse tidspunkter, så føler jeg virkelig at jeg har spildt min tid. Ikke fordi det er helt almindeligt tidsfordriv, men fordi jeg vil ud og opleve ting og sager, få luft til hjernen. Gøre en forskel, der hvor jeg kan. Jeg vil have mit eget syn på denne store kugle, vi kalder for verden. Jeg vil være fri til at gøre det. Gøre som jeg vil, udfolde mig som jeg vil, bestemme over mit eget livssyn.
Er det for meget forlangt?

Når, men vores første AT-uge i 2g er begyndt. Vores overordnede emne er aktiv ferie og fagene er Naturgeografi og idræt. Jeg er i gruppe med Michelle, Ditte og Sanja og vores emne er blevet til Roskilde Festival! ;) Det skal nok blive sjovt, selvom i dag var 1. dag ud af 5 og vi er næsten færdige. Yes yes. Det ér jo almen tidsfordriv.

Irritabel

Ja altså...
Lige for tiden bliver jeg rigtig hurtigt irritabel over mine venner. Eller dvs. jeg føler mig ret meget udenfor i alle sammenhænge. Føler mig ikke rigtig tilpas og med i "fællesskabet" og når jeg hentyder det er de nogen gange ret kolde overfor mig. Jeg føler de har det meget bedre med hinanden end de har det med mig.
- Jeg gider ik rigtig være totalt emo, vel? Men det er jeg altså lidt i dag. Deal with it.

Bekendelse

Jeg har ledt efter så meget, jeg ikke kan finde. Jeg har sagt så meget, jeg ikke kan forstå. Jeg har så meget, jeg ikke kan. Jeg har ledt så meget, jeg kan. Jeg har sagt så meget, jeg kan. Men det hjælper ikke.
Og jeg har tænkt så meget, jeg ikke kunne lide og følt så meget, jeg ikke kunne udtrykke. Jeg har talt med så mange, der ikke forstod mig. Jeg har tænkt på og ledt efter så mange, der ikke kendte mig, ligesom jeg har følt så meget for så mange, der ikke følte noget for mig. Jeg skriver så meget, jeg ikke ved hvad er. Jeg ved så meget, jeg ikke kan skrive. Og jeg ved så lidt, jeg gerne ville vide. Jeg ved så meget, jeg ville ønske jeg ikke vidste. Jeg er ikke det jeg ville være, men heller ikke det andre vil have mig til at være. Det jeg vil være, ved jeg ikke hvor er. Det jeg vil finde, ved jeg ikke hvor jeg skal lede efter, men når jeg leder efter det finder jeg altid noget, som andre har ledt efter uden at finde. Jeg har så meget jeg ikke vil have. Jeg har ikke så meget jeg vil have. Jeg er ikke det jeg tror jeg er, men jeg tror ikke at jeg er noget andet af den grund. Det hele kommer i sidste ende ud på ét,
og egentlig er jeg meget godt tilfreds med dét.

      Min kat, Vivaldi.

Livets hastighed

Knuser uret

med mine tanker

- jeg lever kun

med livets hastighed

Skifter hurtigt

til ny forklædning

- jeg behøver forandringer

med livets hastighed

Danner kontrast

behøver ingen camouflage

- død og træt af

ikke at være mig selv

Skifter farve

anarkistisk kamæleon

- kaster masken

ændrer leveform

Mit sind

gror ud af mit hoved

- skiftede sind

efter at have været død

Endelig

det lader til at jeg ved nu

- at jeg ikke har

et uforgængeligt selv

Hvem ved

ved hvad ens selv er lig?

- jeg er ligeglad

skaber selv mit selv

Skifter fart

jeg har brug for fartskift

- jeg ændrer mit liv

før det ændrer mig

Havet er skønt

Ja, jeg har været i svømmehallen i dag med min veninde, Sabrina. Det var virkelig hyggeligt! Men jeg har dog aldrig set én, der er så dårlig til at hoppe fra kanten ned i en badering - og blive siddende på en badering. No offence, Brina.

Udover sjov og ballade, fik jeg svømmet nogle baner. Det var virkelig rart at svømme igen og få dyrket noget motion, som er godt for ryggen. Nu skal jeg bare gøre det til en vane at svømme en gang om ugen, så smerterne i min ryg kan ophøre.

Barndommens nutid

Takket være min veninde Kathy, er jeg begyndt at se alle de gamle Don Bluth film. Det bringer virkelig mange barndomsminder frem. Der er nogen af dem, som jeg ikke troede jeg havde set, men efter at have set dem har det vist sig at det er mange af de film jeg elskede da jeg var barn, men aldrig selv har ejet og derfor glemt hvad de hed og at de overhovedet eksisterede. Jeg bliver helt nostalgisk!

"Anastasia" - 1997

"Bartok the Magnificent" - 1999

"The Swan Princess" - 1994

"Thumbelina" - 1994

"All Dogs Go to Heaven" - 1989

"The Pebble and the Penguin" - 1995

"The Secret of Nimh" - 1982

Nostalgi, jaja.

Rødt liv pt. 2

Det lykkedes.
Efter 10 år med blå regering, er det endelig lykkedes os at få den røde farve tilbage.
Jeg har faktisk stadig ikke helt fattet det. Og i går, da det skete, var jeg helt overvældet og glad og fik tårer i øjnene af glæde. Det var en helt fantastisk følelse af at tro på at Danmark rent faktisk godt ville kunne komme tilbage på rette kurs igen.
Og tænk at min første stemme nogensinde rent faktisk har haft så stor betydning?

Dette var min reaktion,

da Rød vandt valgkampen.

Denne sang giver pludselig bare så meget mening!

Og desuden glæder jeg mig utrolig meget til at se hende

i Næverly Hills den 7. oktober.

Jeg tror på et nyt og bedre Danmark.
- Hellere en Thorn i øjet, end en Løkke om halsen.

Rødt liv

Ja, som alle ved er det jo valgdag i dag.
Jeg beder til at vi får en ny regering, jeg tror jeg vil fælde en tårer eller to hvis Løkke bliver siddende på pinden.
Jeg har selv været oppe og stemme i dag, for første gang nogensinde! Jeg håber virkelig at det så også bliver i år vi får det røde tilbage!


Jeg skal fejre det hjemme hos ak sammen med hende og nogle andre venner, med champagne og lagkage! Det bliver superhyggeligt og stivt!! 

Mareridt før jul

Lige nu sidder jeg og hygger hos Kathy sammen med Andrea og Ipsen. Og ser denne fantastiske film.

Huh?

Agyness Deyn, model

I dag har jeg fået af vide af min ven Oğuzhan at jeg ligner lidt hende her modellen, Agyness Deyn i ansigtet. Is that true? Har han ret? I så fald vil jeg tage det som en kompliment, for jeg synes hun er rigtig flot! :-) 

Superhyggelig dag ender i kaos

I dag, da jeg cyklede hjem fra byen af, fik jeg følelsen af at være alene. Ikke ensomhed, bare følelsen af at være den eneste person, der eksisterede i verden. Det var ikke nogen dårlig følelse. Den var bare underlig og befriende. Det eneste jeg kunne høre var mit eget åndedræt, der blev mere og mere forpustet, afhængig af hvor hurtigt jeg kørte, og vinden der susede forbi mine ører.


Jeg har haft en superhyggelig dag. Jeg var sammen med Sabrina hele eftermiddag. Vi fik snakket en del, men jeg var nødt til at lave spanskopgave hjemme hos hende, fordi den skulle afleveres her til aften. Sidst på eftermiddagen cyklede jeg ned i byen, for at mødes med nogle af de dejlige tøser fra min klasse. Vi skulle nemlig spise lækker sushi, men vi blev kun halvdelen af hvad der var meningen. Dog kom der en til efter spisningen, hvor vi tog i biografen og så crazy stupid love! Den var super god og sjov. 
Når, men bagefter var det meningen at jeg lige skulle cykle forbi Sabrina på vej hjem, så jeg kunne hente min macbook, men der var slukket lys på hendes værelse, så gik udfra at hun sov. Efter at jeg havde ringet og skrevet til hende på livet løs, besluttede jeg mig for at give op og cykle hjem til min far, så han kunne køre mig hjem til min mor. Lige da jeg var nået hjem til ham, ringede Sabrina tilbage og det viste sig at hun slet ikke havde sovet, men bare ikke havde været på sit værelse. Når, men jaja. Så kørte jeg hjem til hende igen, for at hente min mac og derefter blev jeg så kørt hjem til min mor. Nu troede jeg ligesom at jeg kunne komme hjem og slappe af, men nejnej. Så snart jeg var kommet ind af døren, tabte jeg min mac og kom til at træde på den bagefter, så den fik en ordentlig bule. Så galt kan det da gå!!!!!!! Nu må jeg se om den kan blive lavet. I hope so.


Når, men er da også lige faldet over noget tøj på asos, som jeg bare MÅ eje......når jeg engang bliver millionær altså:

I får da også lige traileren til crazy stupid love:

When I grow up

Jeg har gået her på det sidste og tænkt på om jeg skulle blive forfatter når jeg bliver stor?
Jeg elsker at skrive historier, selvom jeg dog ikke gør det så tit. Jeg er også begyndt at blive inspireret til at skrive, hver gang jeg læser en bog og jeg får hele tiden idéer til en historie ;) Og som forfatter kan man arrangere sin tid rigtig godt, så man både har tid til familie og arbejde uden problemer. Det eneste jeg frygter er at jeg vil få skriveblokader...
Oprindeligt ville jeg jo gerne være bartender eller tjener, men har dårlig ryg, så det ved jeg ikke om jeg vil kunne klare i længden. 

Emma Watson - er hun ikke sød? 

Vi har det godt

Hahaha - det' humor!

Det er svært at sige farvel

Jeg har været så uheldig i dag.
Jeg har for det første fået min første parkeringsbøde på 510 kr. fordi jeg glemte at sætte den fandens P-skive. For det andet, var der en modkørende lastbil, som ville lege med sten og derfor smed en stor sten ned på min forrude og der kom en stor flænge og det var så langt nede, at hele ruden er nødt til at blive udskiftet, hvis den skal reddes. Der gik sådan ca. under 5 minutter mellem de to ting.
Tilgengæld kan jeg trøste mig med at jeg har haft den hyggeligste dag med mine to veninde, Sofie og Sabine. Vi lavede lækker mad sammen og så tøsefilmen: "Mean Girls", haha. Det var superhyggeligt. Jeg elsker sgu de to.
Ulempen ved det hele var at al tiden jeg brugte med de to tøser, kunne jeg ikke lade være med at tænke på at det ville være sidste gang jeg så Sofie inden hendes afrejse til Portugal, hvor hun skal bo i 10 måneder. Hun er som en søster for mig og jeg elsker hende så utrolig højt, at det gør helt ondt at tænke på. Jeg græd ikke da jeg krammede hende farvel, men da jeg satte mig ind i bilen og kørte væk. Da jeg kørte rundt om hjørnet og ikke kunne se hendes hus mere. Da fyldtes mine øjne med saltvand.
Vi ses om 10 måneder, min skat.

Så smuk en sang. Så fantastisk en film!

Livet er mærkværdigt

Katherine Moennig, skuespiller

Jeg har set hende i "The L Word"

Jeg er i gang med en serie, der hedder "The L Word", hvor Katherine Moennig spiller Shane. Hun er sindssygt sexet og virkelig flot. Jeg elsker hende, hun er så sej og sød!

Kender du det, når man bliver såret af en person, men efter noget tid finder ud af at det faktisk ikke er det at blive såret eller blive droppet, der har gjort mest ondt? Men at det faktisk er det at føle sig dum og rigtig ydmyget, der faktisk gør én mest vred og ked af det? 

Det gik op for mig her forleden, da jeg gik en aftentur med musik i ørerene. Det var på en måde en god åbenbaring, men også ikke speciel rar.

Når, men det har virkelig været nogle mærkværdige dage her på det sidste. Det er slet ikke til at beskrive, de har bare været.... underlige. Mødte blandt andet Alex fra min efterskole i Næstved her den anden dag, fordi han skulle spille med sit band. Lige pludselig var han der bare - og han bor altså på Amager og har ikke set ham i meeeeeget lang tid. Og så har jeg bare oplevet nogle andre underlige ting. Men sådan er det jo. 

Jeg vil gerne gøre mit stretch større, men er i tvivl om hvor stort. Det er på 8 mm. nu og oprindeligt ville jeg gerne op på 12, men nu er jeg kommet i tvivl om jeg skal nøjes med 10 mm? What to do, what to do. Og der findes så mange flotte jeg gerne vil købe. Farvel økonomi, once again.

Hvad har du på hjerte?