Mystisk drøm

Jeg cykler. Det føles som om jeg cykler med lynets hastighed, men det er nok bare en følelse. Der er et hegn på min højre side og en skov på min venstre. Skoven er mørk og dyster, så jeg kigger efter en åbning i hegnet, men der ser ud til at være lang vej igen. Jeg har cyklet i en evighed - i hvert fald hvad der føles sådan. Pludselig ser jeg en løbende person længere fremme, men uden at stoppe passerer jeg ham bare. Jeg cykler videre. Jeg når ikke at opfange hvad der sker før jeg ligger på jorden, med ansigtet mast ned i gruset. En sten må være faldet ind i hjulet, men jeg er ikke sikker. Jeg hører skridt komme nærmere. Jeg kigger op. Det er den løbende person fra før, der har indhentet mig. Personen begynder at tale til mig. Jeg hører tydeligt hans stemme, men jeg kan ikke tyde nogen af hans ord. Jeg kan ikke lade være med at frygte lidt at han vil voldtage mig. Han tager fat i mine arme og hjælper mig op at stå. Nu forstår jeg hvad han siger. Han spørger om jeg er okay og jeg nikker, selvom det gør ondt i hele min krop. Vi sætter os på stien ved siden af hinanden. Vi taler i lang tid om alt muligt. Jeg kan ikke huske hvad helt præcis, men jeg husker at det var en kort, men hyggelig stund.
Efter et par timer eller sådan noget, rejser jeg mig op og fortæller ham at jeg nok hellere må cykle videre. Jeg sætter mig op på cyklen, takker ham for hyggen og snakken og jeg sætter gang i pedalerne. Jeg cykler videre. Det er tusmørke, så jeg er nødt til at anstrenge mig for at kigge efter en åbning i hegnet. Der går endnu en evighed. Pludselig ser jeg en stor gruppe mennesker. Jeg cykler hen til dem, for at spørge om de ved hvordan man kommer ud herfra. Men inden jeg når at spørge, ser jeg én jeg har set før. Jeg går hen til personen jeg sad og snakkede med for flere timer siden med irritation i hele kroppen over at jeg åbenbart har cyklet i ring hele tiden. Jeg spørger ham om hvordan man kommer ud herfra, men han svarer ikke. Han fortæller mig bare at jeg skal blive og feste med ham og hans venner. Han giver mig en øl og jeg tager glædeligt imod den. Jeg tænker at jeg ligeså godt kan have det sjovt og nyde den her aften, som den sidste sjove begivenhed i mit liv, nu da jeg højst sandsynligt skal ende mine dage i den her labyrint. Jeg har det sjovt og snakker med alle muligt fremmede personer. Det går op for mig at jeg faktisk er den eneste pige, og det kan jeg ikke lade være med at grine lidt af - jeg ved ikke hvorfor. Festen begynder så småt at gå død. Alle ligger oven i hinanden med en øl i hånden og griner fjoget. Jeg ligger mig væk fra de andre, dog også med en øl i hånden. Jeg kigger op på stjernerne og tænker at det er stort, at jeg kan se stjernerne herinde fra, selvom jeg ikke kan finde en udvej. Jeg beder ligeså stille til at dem jeg elsker, også kigger op på himlen i dette sekund og tænker på mig, ligesom jeg tænker på dem.
"Jeg er nu ked af at jeg ikke har nået at se jer en sidste gang." Siger jeg, hvorefter jeg lukker mine øjne og falder i en dyb dyb søvn.


Det her er uden pis alle detaljer fra en drøm, jeg drømte her forleden. Hvad mon den betyder? Den var lidt underlig og jeg havde en mærkelig følelse da jeg vågnede.